Annonce

Annonce

Svar: Baby på 5 måneder gider ikke spise grød/mos mere?


11. januar 2018

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Ellens mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse - der er højst sandsynligt flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :)

Det lyder som om, at I er kommet rigtig godt igang med skemaden, og at Ellen er glad for at spise og har taget rigtig fint fra. Det er super fint. Men nogle gange så går det lidt for hurtigt i starten, barnet åbner munden, tager gladeligt alt ind og spiser store portioner, og så vil de pludselig ikke spise. Derfor kan det nogle gange være en god idé at skrue lidt ned i mængden eller nogle gange give en pause, før du så starter op med skemaden igen... I kan prøve at holde pause i 3 dage og så starte langsomt op og se om hun får interessen tilbage :)

Det kan også være en god idé, hvis du kan prøve at give hende lidt mad i hånden, som hun kan sidde og sutte på. Måske bliver du nødt til at holde det for hende, så hun kan sutte, smage, gumle, synke - og så derefter følger du efter med skemaden. Det bliver naturligt lettere, når hun bliver lidt ældre og bedre kan styre sine håndbevægelser og føre hænderne til munden :) Det kan være et stykke agurk - du kan lave en agurkering, skære en skive agurk på 1.5 cm. tykkelse, fjerne kernerne i midten og sætte ringen på hendes tommelfinger. Så kan hun bedre holde fast på den. Du kan også holde lidt frugt, bløde frugtbåde eller et stykke melon for hende, som hun så sutter lidt på, og på den måde bliver opmærksom på at det er spisetid :) Jeg kan ud af dit tidligere brev se, at I har brugt en food-feeder, og du må også gerne starte et måltid med at give hende denne i hånden og så følge efter med skemaden.

Tandfrembrud kan naturligt også spille ind. Og også her, kan det nogle gange hjælpe at sidde og gumle på f.eks. lidt agurk. Du skal dog have hende under opsyn, og især hvis der begynder at titte tænder frem, for så bliver det naturligt lettere for hende at få bidt et stykke af, og det kan naturligt være farligt.

Du fortæller, at hun er begyndt at sidde og lave pruttelyde, når hun tilbydes skemad, så maden flyver til alle sider - det er helt naturligt for hendes alder og super fint, at hun begynder at lave læbelyde. Og det er naturligt spændende for hende, at øve lyd og øve lyd i mange forskellige situationer. Hun vil naturligt finde ud af at sige f.eks. "bbrr" og at det er en sjov lyd, og også finde ud af, at det er ekstra sjovt at sige denne lyd med mad i munden... Prøv om du kan anerkende hendes behov for at lave lyd, bruge sine læber, tunge osv., skrige højt, brumme dybt - uden for middagsbordet, så hun ikke gør det så meget, når hun skal spise :)

Derudover kan jeg se, at du ofte ammer hende før hun tilbydes skemad, og jeg vil anbefale dig, at du nu forsøger at lave jeres rytme om, så du nu begynder at tilbyde hende skemad, når hun vågner. Sammen med skemaden skal hun have vand af kop som nu, og så skal hun ammes før hun puttes. Det giver bedst plads i maven til begge dele, og det sikrer, at hun faktisk er sulten når hun tilbydes skemaden :)

Udfordringen hos jer er, at hun sover rigtig meget om dagen. Det må hun naturligvis gerne, hvis hun har brug for det - men der kan komme til at gå lang tid mellem amningerne. Derfor vil hun måske stadig nogle gange have behov for at få en lille ekstra amning, når hun vågner af en længere lur - og det er helt okay - men det vil være ...


Annonce

... rigtig godt, hvis du her kan forsøge at amme hende kortvarigt, så hun får slukket tørsten og du så kan amme hende lidt længerevarende, før hun puttes. Så du forsøger at bytte lidt rundt på det du lige nu beskriver.

Du skriver f.eks. "vågner og får amning", "tilbydes grød", "Puttes til lur - nogle gange med lille amning". og jeg vil foreslå dig, at du forsøger følgende "vågner - og tilbydes nogle gange en lille amning", "tilbydes grød", "puttes til lur med amning".. :)

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, får evt. en lille amning, når dagen begynder som nu.

Formiddag 9.30-10: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 13: Tilbydes grød, evt. med lidt frugtmos som hopping, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 15...

Aften 17.30: Tilbydes grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og puttes til powernap kl ca 19....


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Vågner og hygger sammen med mor og far

Ammes og puttes til natten ca 20.30-21 som nu

Først på natten 01: Ammes og sover videre til næste morgen tidlig.

Som du kan se, så indeholder denne plan 7 amninger i døgnet, hvilket burde være tilstrækkeligt til at dække jeres datters behov, også selvom der nogle gange går længere tid mellem hver amning. Samtidig er rytmen lavet sådan, at hun får skemad og vand af kop, når hun vågner - og ammes i forbindelse med søvn. Da hun normalt sover gode lange søvnstræk, så tænker jeg, at hun sandsynligvis sagtens kan fortsætte med dette, og hvis hun ammes omkring kl 20.30, så vil hun naturligt ikke have behov for mælk igen kl 23, men vil måske og søge brystet kl 01 og vil så derefter fint kunne sove til 06, blive ammet og sove videre som nu. Det vil sige at amningen kl 03 måske vil rykke sig frem.

Planen sikrer samtidig, at mælken ikke fylder så meget i maven, at det fjerner lysten til skemaden, som godt kan være en del af forklaringen på at jeres datter er begyndt at afvise grød og mos...

Med hensyn til hendes søvnbehov, så må børn naturligt gerne have et stort sovehjerte. Jeres datter ligger dog i den høje ende. Hendes søvnbehov i denne alder vil ofte være omkring 15 timer - det er naturligt et gennemsnit, så nogle børn sover lidt mere og andre sover lidt mindre.

Som jeg læser dit brev, så kan jeres datter ofte sove fra ca. 20.30-21 til 08. Det vil sige ca. 11 timer om natten og om dagen kan hun godt sove 7-7.5 time. Altså faktisk nå op på 17 timers søvn i døgnet, nogle gange faktisk mere og nogle dage måske mindre - men det er stadig en del mere end gennemsnittet. Det er vigtigt, at I sikrer jer, at der ikke er en fysiologisk forklaring på hendes søvnbehov, og jeg vil anbefale jer, at jeres læge tjekker hende igennem.

Det er vigtigt at sikre sig, at hun f.eks. ikke har hjerteproblemer, lungeproblemer og lignende, som kan gøre hende ekstra træt, ligesom hun ikke må være sløv på nogen måde, når hun er vågen. Hun skal virke aktiv, bruge sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt og må på ingen måde virke apatisk eller slap i det. Det lyder ikke som om, at hun er det - men sørg for at lægen tjekker hende igennem, så I sikrer jer, at hendes store søvnbehov er okay, for så må hun naturligt gerne have et godt sovehjerte...

Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med hende :)

Og fortsat god søndag! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Nysgerrighed børn

At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.

Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...

Læs mere i Babylex

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce